Tronja-lamstreg lam logo uden ryg 15% uden slør.JPG (1846 bytes)

Startside

Sidste nyt

Vores besætning

Hvem er vi?

Gotlandske pelsfår

Læmmesæsonen 2008
Læmmesæsonen 2007

Bestilling af lam

Kød uld og skind m.m

Fåreracer

Vores hunde

Billeder

Gæstebog

Kontakt

Links

                              
Sidste nyt

21. juli 2009

Ja det er meget længe siden jeg sidst har fået opdateret denne hjemmeside. Meget er sket, men vi har det godt begge to. Læmmesæconen gik godt i 2009. Anders klarede det selv og Mette kom kun når der var brug for decideret dyrlæge assistance. Vi valgte nemlig i december 2008 at prøve at bo lidt hver for sig.hunden Godtfred har fået nyt hjem, han bor i dag hos nogle rigtig søde mennesker ved Tuse. Han fungerede ikke som dyrlæge hund, så det var bedst at finde et nyt godt hjem til ham. Men i aftes er det sket en stor ting. Anders har nemlig fået ny hundehvalp Ginn, som forhåbentlig kan blive afløseren for Jess om nogle år :-)

16.juli 2008

Ja der er jo sket en del siden sidst her på gården. Alle lam er født og hygger sig ude på engene. Jeg har fået arbejde i Bonderup Dyrlægepraksis og det er jeg rigtig glad for. Anders har travlt i marken med at høste og så står den store vaccinationsrunde mod Bluetongue for døren og så bliver der rigtig tralvt. Jeg er så heldig at skulle ud i en masse besætninger og vaccinere får og det er altid sjovt at komme ud at se andres stalde og andres får.

26.april 2008

Der er nye billeder under læmmesæson 2008. Vi har ca.140 lam nu i vores stald.

17. april 2008

Så er der lidt flere billeder under læmmesæson 2008. og en ny uldtaske under Kød, uld og skind.

9.april 2008

Jeg har lagt billeder og tekst ud på "læmmesæson 2008" og oprettet en ny side om Mettes gotlænderfår som hedder "Gotlandske pelsfår" Her vil jeg skrive om min egen lille niche besætning af rene stamtavle og pelsbedømte gotlænderfår. Men der vil selvfølgelig også være billeder og tekst på nogle af de andre sider om dem, da de indgår som en del af af den samlede besætning. Jeg har desværre taget siden af igen med hundehvalpe, da Jess ikke gik igennem hendes øjentest hos dyrlægen og derfor ikke skal have det ellers planlagte kuld hvalpe.

6.april 2008

Denne weekend har været særdeles begivenhedsrig. Endelig har vi fået lagt den nye dug på vores polytunnel stald til fårene. Denne nye dug er meget kraftigere end den der blæste i stykker for os i januar og den er delt i to stykker. Vejret tillod første stykke i fredags, men det blæste for meget til at lægge resten. Derfor måtte vi samle mandskab igen lørdag, hvor vi så kunne lægge resten i regnvejr, men dog stille vejr. Vi vil gerne sige kæmpe stor tak til alle jer som har været med til projektet, både første gang 18. december, 2. gang fredag d. 4. april og sidste 3. gang 5. april. alle gangene har vi været mellem 12 og 13 personer til at tage fat og trække dugen op og få fastgjort den bagefter. HPIM1178.jpg15%.jpg (261962 bytes)

Nu kunne fårene så endelig komme tilbage i deres rigtige stald, de har jo været udstationeret forskellige steder mens stalden har været uden tag. De gamle får kunne selv gå derop da de har været i vores gamle stald.

HPIM1171.jpg15%.jpg (241289 bytes)

Her er så billeder fra stalden når alle fårene er kommet hjem igen. (dog har vi stadig de 35 gotlændere ovre hos Vang (Anders far) Men det har hele tiden været planen at de skal gå derovre. Det er en kæmpe fornøjelse at få dem hjem samlet igen og vi nåede det lige inde læmning!!! Så nu kan lammene bare komme an, for nu er vi klar! Ok det gjorde de så også! Få timer efter jeg havde lagt ting på hjemmesiden kom de første 2 lam og her til aften kom der to mere, så følg med på "læmmesæson 2008" der vil jeg løbende ligge oplysninger og billeder.

HPIM1196.jpg15%.jpg (289634 bytes)

HPIM1217.jpg 20%.jpg (359568 bytes)

2.april 2008

Ny side oprettet med hundehvalpe 2008. Her vil jeg løbende lægge information omkring parring og drægtighed og billeder af hvalpe (hvis alt går vel)

15.marts 2008

Ja tiden er fløjet afsted og det er længe siden jeg sidst har fået lagt nyt på siden. Da stalden var færdig kom fårene ind i den men, problemet var bare at vi desværre fik en kraftig storm kun 1 måned efter vi fik lagt dugen på og så skete der det uheldige at der kom en flænge på 60 meter i dugen og alle får har derfor siden 18. januar været evakueret til 3 forskellige stalde. Det gør livet noget mere besværligt med fodring, men vi er bare glade for, at vi fik plads til dem andre steder, bla.a i en tom kostald her i nærheden. Der er bestilt en ny og meget stærkere dug til polytunnelen fra England, men vi får den desværre ikke før april (alt for tæt på læmning til det er helt fedt)

Men jeg har lavet nyt på især "kød,uld og skind" og så har jeg oprettet ny side med læmmesæson 2008 og det er her jeg vil lægge alt omkring læmning 2008.

29.december 2007

Nu er året snart ved at være forbi og hele vores december er gået med at lave stald så fårene kan komme ind inden sneen kommer. Her følger derfor et par billeder af projektet. Kik også forbi under "kød uld skind mm" da jeg har lagt nye billeder ind

HPIM0779.jpg 15%.jpg (260560 bytes)

Her er de første buer lige blevet sat op.

 HPIM0850.jpg 15%.jpg (292796 bytes)

Dette billede er taget d. 18. december, dagen hvor vi havde 12 mennesker samlet til at hjælpe os med at trække duen på som tag. Stor tak til alle jer der var med!

HPIM0881.jpg 15%.jpg (260889 bytes)

Her er der kommet tag på, vindbreaker net i siderne og plader for neden. Staldgangen er knust asfalt og hvor fårene skal være er der kalksten, men der skal selvfølgelig en dybstrøelses madras af halm inden fårene kommer ind.

HPIM0878.jpg 15%.jpg (294325 bytes)

Her er Anders ved at rette af så der kan blive lagt fliser som foderbord.

15. november 2007

Uha der er sket en masse her hen over efteråret med alle de nye får der er kommet hjem. Jeg har derfor opdateret rigtig meget i teksten rundt omkring, da vi nu har mange flere får og stalden snart skal bygges. Jordarbejdet er blevet lavet og stalden ligger i samlesæt her hjemme. Der er også kommet nyt der hedder "kød uld og skind m.m" og her har Jeg skrevet lidt om mit projekt med ulden i øjeblikket. På billedet nedenunder kan I se de arbejdende folk der er igang med vores nye stald til fårene.

 HPIM0732.jpg 20%.jpg (314684 bytes)

23.september 2007

Der er kommet et bar nye billeder under "billeder" og "vores hunde"

9. august 2007

Der er kommet nye billeder under "billeder" og "besætningen" og "hvem er vi"

2.august 2007

Nu har vi købt en mindre besætning bestående af i alt 25 gotlænder får og lam. Vi har ikke lært dem rigtigt at kende endnu, men der er da ihvertfald én kælepotte imellem :-) Så er der blevet opdateret lidt i teksten hist og pist, da vi nu har flere får og så har jeg skrevet lidt om mit speciale under "hvem er vi" og et nyt billede under "billeder"

HPIM0527 10%.JPG (28855 bytes) HPIM0519 10%.JPG (36881 bytes)

17.juli 2007

Så blev det sommer og høsttid på Lydehøjvej :-) Her er det rapsen der er blevet skårlagt og som i dag blev tæsket.

billeder 044 10%.JPG (30354 bytes) høst 2 10%.JPG (36088 bytes)

Her er et billede af Godtfred der var med inde i majetærskeren mens vi kørte.

billeder 035 12%.JPG (32985 bytes)

Jeg har også lagt lidt nye billeder under "billeder" og "vores hunde"

16.juli 2007

Der er kommet nye billeder under "hvem er vi" af hestene som ankommer senere til Lydehøjvej

21.juni 2007

Ny opdateret tekst under "besætningen" og "avlsarbejdet" og nye billeder under "fåreracer"og under "billeder. Derudover har jeg ikke fået præsenteret vores nye Merinofår som vi købte 8.juni. Vi har dem kun midlertidigt, da de skal afgræsse et stykke jord for kommunen og da vi har en aftale med en køber af dem her til efteråret, da hun er interesseret i racen pga deres meget specielle uld. Merinofår er svære at klippe, da de har mange "folder" i huden, så det er ikke en race der som sådan skal indgå i vores faste besætning. Men her er de, 11 moderfår med lam. De står lidt tæt, da de lige er blevet lukket ud og endnu ikke rigtig kender området.

HPIM0214 lille 10%.JPG (42736 bytes) får m.m 041 10%.JPG (44012 bytes)

31.maj 2007

Nye billeder under "hvem er vi" og under "billeder"

30.maj 2007

I dag er vædderen Hudini blevet klippet. Normalt bliver alle fårene klippet på én gang, men da vi lige har købt vædderen og han ikke var klippet, så måtte han lige have en "særklipning" ude på græsplænen. Her er før, under og efterbilleder af klipningen :-)

HPIM0178 lille 9%.JPG (35733 bytes) HPIM0184 lille 9%.JPG (37314 bytes)

HPIM0187 lille 9%.JPG (40007 bytes) HPIM0189 lille 9%.JPG (37815 bytes)

28.maj 2007:

I dag har jeg lavet dette link til diverse opdateringer på siden. Der er sket nyt på "avlsarbejdet" da jeg har sat et billede ind af vores nye vædder Hudini :-)