Texel racen:
Eksteriørbeskrivelse
af Dansk Texel se hjemmesiden http://www.texelforeningen.dk/avl.htm
Texel er et middelstort hvidt får uden uld
på hoved og ben. Mule og klove er sorte. Det er et roligt og tillidsfuldt får, som er
let at håndtere både på mark og i stald.
Hovedet ønskes ædelt og udtryksfuld og
dækket af hvide hår. Næsen er sort. Mørke pletter kan forekomme på ørerne, der skal
være velansatte og ikke for store.
Halsen ønskes velansat, passende lang og
uden løs halshud.
Ryggen skal være lang, lige
og muskelfyldt med et bredt afrundet kryds.
Køller og bove skal være
dybe, brede og med stor muskelfylde, inderlårspartiet ønskes veludfyldt.
Kroppen skal være dyb, rummelig og harmonisk.
Vommede dyr er uønskede
Lemmerne skal parvis være parallelle og skal
absolut være velstillede og dyret velgående. Rette haser og bløde koder bør ikke
forekomme. Benene skal være dækket af hvide hår, som ikke må være iblandet andre
farver. Enkelte sorte pletter kan dog forekomme. Klovene skal være sorte.
Yveret ønskes veltilhæftet og af passende
størrelse med velplacerede patter af moderat størrelse.
Ulden skal være finfibret og hvid. Sorte
pletter og melerede partier er uønskede. Dyr med en eller flere sorte pletter, der
arealmæssigt skønnes at overstige 8-9cm2 bør ikke anerkendes i avlen.
Vægt for hundyr i almindelig foderstand
bør være 75-95 kg og for handyr 110-140 kg. Afvigelser kan accepteres, såfremt dyrene
fremtræder harmoniske og veludviklede med hensyn til muskulatur.
Som helhed skal dyret fremtræde som et langt,
elegant og harmonisk dyr uden overflødig fedt.
Avlen
Danmark har i mange år
været foregangsland, når det gælder forskning på husdyrbrugsområdet.
Indenfor den organiserede
fåreavl er der tradition for, at den enkelte texelavler omhyggeligt registrerer får og
væddere i besætningsbøger/dataregistreringssystemer, vejer lam ved fødsel, 2 mdr. og 4 mdr. og ofte får
slagtedyrene klassificerede på slagteriet og avlsdyrene kåret ved 2 års alderen.
Kåringsmetoden er den liniære kåring, der er en
vurdering af det enkelte dyr i forhold til standarden og resultatet indgår i indeksberegningen
af det enkelte dyrs produktions- og avlsværdi. Dette indekssystem bygger på den systematiske
indsamling af data vedrørende læmnings- og
tilvækstresultater som Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole begyndte at indsamle
fra omkring 1980. Med opbygningen af disse databaser blev grundlaget lagt til det
nuværende system for styring af avlen.
Iøvrigt deltager mange texelavlere i
dyrskuer, hvor opdrættet af får og væddere bliver sammenlignet og bedømt som
enkeltindivider eller i samlinger efter årgang .
Sygdomme
Danske Texelbesætninger har
et højt sundhedsniveau. Siden 1978 er får i registrerede besætninger undergivet et
sundhedsprogram, der bl.a. tester for sygdommen Maida-visna (en uhelbredelig virussygdom i
lungerne) og en lang række af de sygdomme, som belaster fåreavlen på verdensplan,
forekommer ikke i Danmark.
Lammeproduktionen
Får og gimmere sættes til
vædder om efteråret og læmningerne planlægges typisk at skulle ske fra primo februar
til slutningen af april.
Antallet af lam varierer efter
fårets alder, således får 1 års får typisk 1,1 lam 2 års får 1,46 lam og ved alle
øvrige læmninger er gennemsnit 1,74 lam. Man skal dog bemærke, at der ved læmninger i
marts måned opnås et højere gennemsnit, nemlig 1,92.
Texelfår er kendt for deres
særdeles gode moderegenskaber, og de har generelt en stor mælkeydelse, der strækker sig
over hele lammenes opvækstperiode.
Lammenes gennemsnitlige
tilvækst er ca. 300 g. pr. dag. Tilvækstmålinger i forbindelse med individprøvning af
tvillingfødte vædderlam har vist forskelle mellem 250 og 540 g pr. dag.
Dansk Texels nuværende
avlsmål er at levere kvalitetslam med en vægt på 25 kg slagtevægt, hvor kødet sidder
de rigtige steder. Det svarer til 45-50 kg levende vægt, som man ønsker at opnå med en
daglig tilvækst på 350 g pr. dag, hvilket vil sige, at lammene er færdige på 120 dage.
Tilvækst,
krydsningsfrodighed, stor gennemslagskraft på kropsform, mindre fedt, bedre
klassificering og dermed afregning, er nogle af de grunde, der gør, at texelvæddere er
så fortræffelige at bruge som slutvædder i fårebesætninger, hvor produktionen er
baseret på krydsning.
Lammekødet
Danske Texellam er berømt
over det meste af verden for den ekstremt gode slagtekvalitet. Ryg og køller er særdeles
muskuløse, og fedtansætningen er lav på hele slagtekroppen.
Kødet er magert, mørt,
svinder meget lidt under tilberedningen og er meget lækkert, hvadenten det er de dyre
stykker som ryg og køller, eller det er stykker som bov, bryst, slag og hals. Der er et
utal af muligheder og kogebogslitteraturen er mangfoldig, det er bare at gå i gang.
Gotlænder:
Racebeskrivelsen
er redigeret af Leif Jepsen den 6. maj 2001 og hentet fra hjemmesiden http://www.gotlam.dk/default.htm
Eksteriør
Hovedet er fint og uldfrit med ret eller buet næseryg - såvel får som vædder er uden
horn. Kroppen er lang og elegant med et svagt hældende kryds. Halen er kort. Benene er
uldfrie og forholdsvis lange og spændstige. Hoved og ben er hovedsagelig sorte, dog
accepteres hvid blis. Pelsfarven varierer fra lys til mørkegrå. De udvoksede får vejer
60-70 kg og vædderne 70-90 kg.
Egenskaber
Det gotlandske pelsfår er et nordisk korthalefår, der stadigvæk har sine oprindelige
instinkter. Dvs. gode moderegenskaber, stor mælkeproduktion og lette læmninger. Racen
egner sig godt til såvel nybegyndere som til store fårebesætninger. Det gotlandske
pelsfår er en hårdfør og robust race. Det er i stand til at vandre langt for at opsøge
føde og trives derfor bedst på større arealer og egner sig udmærket som
landskabsplejer. Det er tillidsfuldt og nemt at omgås.
Avlsmål
Det gotlandske pelsfår skal på 120-150 dage kunne producere 2 lam á mindst 35-45 kg
levende vægt, hvilket er flere kg lam end fårets egen vægt.
Slagtekroppen skal have god muskelfylde, især på ryg, køller og bove - et lavt
fedtindhold samt en slagtevægt mellem 16-22 kg. I Danmark bliver slagtelammene
markedsført som en specialitet under navnet Gotlam.
Pelsskindet skal
være jævn og ren i farven i nuancerne lys-, mellem- og mørkegrå. Håret skal have en
fast og ensartet krøl på hele skindet med god udbredelse og god form.
Pelshåret skal
være glansfuldt og silkeagtigt uden at være tyndt. I avlsarbejdet bliver der især lagt
vægt på pelsens kvalitet, idet skindet fra slagtelammene efter garvning og nedklipning
anvendes bl.a. til pelse i luksuskvalitet. Skind af god kvalitet bidrager meget til
økonomien i gotlænderavlen.
Ulden fra det
gotlandske pelsfår er glansfuld, blød og krøllet, hvorfor garnet får et smukt
farvespil og en karakteristisk silkeagtig glans og blødhed. Sælges som Dansk Pelsuld og
bidrager ligeledes til økonomien.
Avlsmålene er
siden 1983 kontinuerligt fulgt op ved en årlig mønstring i en alder af ca. 120 dage på
den enkelte gård og ved landsbedømmelse af de bedste vædderlam. Landsbedømmelsen
følges op ved en årlig bedømmelse af de bedste vædderlam i nedklippet stand.
Avlsresultaterne registreres i den svenske fårekontrol.
Finuld
Skrevet af Mette Skov
Rasmussen www.tronja-lam.dk
Finuld er et meget
frugtbart får. De kan få helt op til 4-5 lam hvis man laver en god flushing (giver
energi rigt foder inden der sættes vædder til for at fårene producerer så mange æg
som muligt der kan befrugtes) Problemet kan dog være, at med så mange lam bliver de
meget små hver enkelt, så mange avlere af rene finuld laver ikke en speciel flushing. Vi
her på Tronja-lam har gode erfaringer med krydsninger af texel og finuld, men vi oplever
også at deres yvere med tiden kan blive meget lange og derved kan det være svært for
lammene at komme til at patte i starten (indtil de lige lærer at de nærmest skal ligge
på knæ) Finuld er hvide og mange er meget lyse i hovederne og har lyserødt næseparti.
Deres uld er tit meget krøllet. Det er et spinkelt og let får at arbejde med.
Oxforddown
Teksten er taget fra
hjemmesiden fra foreningen ”Dansk oxforddown” http://www.danskoxforddown.dk
Racepræg
Racepræg for
Oxforddown. Hovedet er brunsort uden uld foran øjnene, men med uld på pande og kæber.
Ørene vandretstillede, mørke med let beulding. Kroppen er dækket af hvid finfiltret,
tæt uld. Benene er beuldede og fra knæ/haser og nedefter er ulden mørk som i hovedet.
Lammene fødes ofte mørke og med megen uld i hovedet.
Læmning
Læmningerne
foregår normalt uden problemer. Lammene, der har en hurtig og stor tilvækst, kan fødes
fra januar. Tvillingefødsler er det normale, men førstegangslæmmende gimmere får ofte
enkeltlam. Fårene har et stærkt moderinstinkt og er meget omsorgsfulde mødre.
